Folketingsvalg 2022

Mit navn er Runa Friis Hansen og jeg er folketingskandidat i Jammerbugt og Brønderslev kredsen.
Jeg er uddannet socialrådgiver men arbejder i øjeblikket som omsorgsmedhjælper. Ud over at være folketingskandidat sidder jeg til dagligt i byrådet i Brønderslev og i Enhedslistens hovedbestyrelse.

For mig er det vigtigste ved dette valg:

🔴 Psykiatri- Den nye psykiatriplan er ikke nok, der skal flere midler til og så skal vi også kigge på kvaliteten af behandling, så det ikke bare handler om medicin og opbevaring

🟢 Klima- Vi skal handle nu og ikke bare tale om det!

🔴 Inflation og krise- Vi skal hjælpe dem der har allermest brug for det. Det er almindelige lønarbejdere, arbejdsløse, enlige forældre, pensionister og ikke direktøren.

🔴 Flygtninge- Ingen skal sendes hjem til usikre forhold og børn født i Danmark skal have ret til statsborgerskab.

Stem rødt ❤️ Stem grønt 💚 Stem Ø✊

De to spidskandidater for Nordjylland er Peder Hvelplund og Astrid Vang Hansen

“Investeringer i velfærden og et reelt opgør med ulighed er forudsætningen for et stærkt og solidarisk samfund. Det vil Enhedslisten være garant for.”

VI SKAL STYRKE FÆLLESSKABERNE

Vi står med et afgørende valg. Vil vi styrke de fælles løsninger med lige og fri adgang til velfærdsydelser eller overlade det til pengepung og postnummer hvilke muligheder du får?
Vi skal investere i vores sundhedsvæsen, sikre gode løn- og arbejdsvilkår, afskaffe brugerbetaling og sikre lige og fri adgang uanset hvor i landet du bor.
Vi skal styrke psykiatrien. Enhedslisten fik afsat 600 mio. kr. årligt på Finansloven til et løft af psykiatrien, men det er langt fra tilstrækkeligt. Vi skal have en 10-årsplan, som sikrer et gennemgribende løft, der mærkbart kan forbedre brugerinddragelse, forebyggelse og behandling.

MINE MÆRKESAGER:

  • Opgør med uligelønnen i de kvindedominerede velfærdsfag
  • Gratis tandlæge betalt over skatten
  • Ingen brugerbetaling på receptpligtig medicin
  • Løft af psykiatrien med 4,5 mia. kr. over de næste 10 år

“Et solidarisk og grønt samfund kræver, at vi sætter mennesker og natur før markedet.”

SOLIDARITET OG GRØN OMSTILLING

Ligeløn, mere fritid og mindre stress. Vi kan skabe et grønt og solidarisk samfund. Det kræver et opgør med de rige og med markedets magt.

Engang kunne man tage toget til Thisted, Sæby og Kongerslev. 14 jernbaner bandt Nordjylland sammen. Sådan kunne det blive igen. Vi har ikke brug for nye motorveje. Vi har brug for et klimavenligt alternativ.

0,2% af befolkningen ejer ni tiendedele af Danmarks landbrugsjord. De spreder gift, gylle og drivhusgasser, kvæler naturen og dræber livet på landet. Der er brug for en jordreform, som sikrer plads til natur og klimavenlig mad.

MINE MÆRKESAGER

  • Ligeløn, flere ansatte og bedre arbejdsforhold til velfærdsfagene
  • 30 timers arbejdsuge og opgør med fattigdom
  • Nej til motorvej over Egholm – ja til meget mere kollektiv trafik
  • Samfundsovertagelse af alle store landbrugsjorde – klimavenlig madproduktion og meget mere natur
Se alle vore Nordjyske kandidater